Grundighed og nidkærhed er i alt vi gør. Vi går hverken på kompromis med vedligehold eller sikkerheden ombord. Og det er vi stolte af!
Inge & Jørgen Lorenzen
Vi kender bådene ud og ind, og vi ved hvad der skal til for at de bevarer deres elegante fremtoning og unikke sejlegenskaber. Sejlegenskaber bevares netop gennem en kombination af Hallberg-Rassys design og håndværk og grundig og professionel vedligehold samt godt udstyr. Det er vores opskrift på gode oplevelser til søs.
De fleste bliver overraskede, når de ser vores både første gang og mange siger: “Tænk at det her er en udlejningsbåd!”. Selvfølgelig kan skrammer og små brugsskaber ikke undgås, skibene har hver deres historie, men fælles for dem alle er, at vedligehold og stand er i højsædet. Derfor er vores skibe altid funktionsdygtige og sejlklare. Vi går hverken på kompromis med vedligehold eller med sikkerheden ombord. Og det er vi stolte af!
Vi vedligeholder selv bådene fra inderst til yderst. Vi bundmaler hvert år, bådene står overdækkede om vinteren, dørken rengøres, polstre, tæpper m.v. renses, al aptering olieres, rengøres og poleres, masterne behandles og poleres, tovværk vaskes, vores sejl tjekkes årligt af sejlmageren og vi kunne fortsætte sådan længe. Alt bliver gennemgået og vi tjekker vi hellere alting en gang for meget, hvert år!
Det er med stolthed, at vi har en gammel dame, som den for længst udgåede 29’er, Rossignol, i vores program. Selvom båden har en del år med sig, så er det uden sammenligning vores mest populære båd. En sand yndling for mange af vores stamkunder. Rossignol blev gennemrenoveret i 2013, og det er nok en af grundene til bådens popularitet.
Hallberg-Rassy bådene er ekstremt holdbare både. Hvis du plejer og vedligeholder en Hallberg-Rassy korrekt, så har du et meget bæredygtigt sejlskib, som kan sejle ubesværet i mange årtier. Vi er rigtig glade for vores udvalg af både, hvor der er størrelser som passer rigtig fint til de danske farvande og havne – og de fleste sejlere kan finde en båd, der passer til dem.