Fyn og en tur til Samsø

Nordgåede retning

En tur til smukke Samsø

Fra Kerteminde er der ikke ret lang i nordgående retning til Korshavn på Nordfyn. Et vidunderligt naturområde på spidsen af Fyn. Med totalt fravær af kommerciel tourisme, hvor I kun ser fiskere, der sejler ud og tømmer nettet, kan I overnatte i totalt naturidyl. På land kan I tage en flot gåtur i bakkerne ved havnen. Fra toppen møder I en smuk udsigt over Kattegat og Samsø.

I kan også sejle direkte til Ballen på Samsø, hver der er fyldt med liv og gode muligheder for kulinariske oplever, to lækre badestrande og friske fisk. Og så har vi slet ikke nævnt de udsøgte samsøgrøntsager, som kan vække de bedste danske sommerminder til live. Alt efter hvornår I anduver Samsø, kan I få den type grøntsager og kartofler, som er klar til at blive høstet.

Sydstranden ved Ballen

Ballen er meget børnevenlig, og I vil opleve, at de lokale gør meget for, at børn har noget aktivt at tage sig til på og omkring havnen. Der er mange gode restauranter omkring havnen og små butikker med unikke varer.

Den smukke solnedgang i Langør

Langør på Samsø er helt særlig med de unikke solnedgange og -opgange. Det bliver ikke meget mere idyllisk end denne perle af en havn, der blender smukt ind i naturen.

Grøntboden tæt på Tunø havn

Tunø på vestsiden af Samsø er et besøg værd, når man er i området omkring Samsø. Læs mere om vores indtryk af Tunø i vores turforslag Aarhus, Ebeltoft, Samsø, Anholt og Den svenske skærgaard mm.

Sygående retning

Det sydfynske øhav og Fyn rundt

Sejler I sydpå kommer I under Storebæltsbroen. I kan gå ind i Svendborgsund, hvor I kan lægge til i Troense. Troense er en gammel kaptajnsby, hvilket man kan se i udskæringerne på husene og deres døre. Der ligger et hotel i byen, som laver dansk mad. I kan tage på en god gåtur til Valdemars Slot, hvor der ligger en børnevenlig badestrand.

Ærø

Herfra kan I fortsætte og sejle Fyn rundt (150 sømil) – men glem ikke hyggelige Ærøskøbing på Ærø og glem ikke de smukke cykel- og gåture på de mange øer i Det sydfynske øhav. De senere år er der sket en meget positiv udvikling på mange af disse øer, hvor bl.a. et ismejeri på Skarø har fået stor national succes.

Vi er overbevist om, at I vil finde jeres egen yndlingsø. Der er nok at vælge imellem og turen til det sydfynske øhav kan gentages mange gange. Det bliver man aldrig træt af, for man vil at opdage nogle nye kroge og skjulte perler. Vi elsker især Lyø. Men husk at besøge dem alle før I træffer jeres endelige valg. Det kan nemt tage en hel uge eller to.

Det sydfynske øhav med alle sine idylliske havne er som skabt for den nysgerrige sejlerfamilie med børn. De lokale elsker at vise deres paradis til turisterne. I øhavet bliver børnene ikke trætte af at sejle da der ikke er så langt imellem øerne og de vil elske at lege og gå på opdagelse i de hyggelige havne- og ømiljøer. Alle vore både er udstyret med fækalietanke, hvilket er praktisk når I besøger de mindste øer.

Vi har alt I skal bruge i planlægning af jeres rute og til sikker navigere ombord i alle vores både. Husk, altid at navigere efter papirsøkort!

Ombord i alle vores både er der:

  • Nyeste version af søkort
  • Transportørtrekant
  • Kurslineal
  • Stikpasser
  • Blyanter
  • GPS og bog med waypoints
  • Kortplotter i cockpittet
  • Havnelods

Læs vores andre turforslag

To ugers sejlferie: Sjælland rundt