Service

Vi udlejer sejlskibe, men vi giver dig ikke bare en nøgle i hånden og siger god tur. Vi udlejer sejlskibe med udstyr, og vi gør det på en måde så du føler dig godt indført i båden og ombord.

Personlig overgivelse

I får båden overgivet personligt, hvor vi sammen gennemgår bådens udstyr og indretning. Det er muligt at stille opklarende spørgsmål undervejs, så du lærer båden at kende. Vores både er alle forskellige, og vi viser dig de detaljerne, som du skal kende for at få en god tur.

Har du allerede lejet hos os før og kender båden, så laver vi stadig en personlig overgivelse og gennemgår de vigtigste detaljer før I får båden overdraget.

Inspiration til en god sejltur

Vi har selv holdt mange sejlferier i de danske farvande. Derfor kender vi mange havne rundt omkring, som er en overnatning eller to værd. Om I er til naturskønne ankerpladser, børnevenlige havne eller sæl- og marsvinsafari, kan vi give jer nogle gode idéer til at sammensætte en god tur.

Vi har lavet tre gode turforslag, til inspiration, når I selv skal planlægge jeres sejlferie.

Lokalt kendskab

Vi har et godt kendskab til lokalområdet omkring Kerteminde. Hvis I ønsker at udforske området i forbindelse med jeres sejlferie, kan vi hjælpe med at finde oplagte udflugtsmål.

Aflåst parkeringsareal

På havenearealet i Kerteminde har vi bygget en lukket gård, med højt sikkerhedshegn omkring og massiv aflåst port. Her kan I med fordel parkere jeres bil, imens I stikker til søs på jeres sejlereventyr. I får nøglen til porten ved overgivelse af båden. Det er naturligvis en gratis service.

Baggagevogne

Når du får overgivet båden, får du også nøgler til vores bagagevogne, som er praktiske når du skal ombord med bagage og proviant. Med dem kan du bekvemt køre din bagage fra bilen og helt ud på boren, hvor din båd ligger. Har du brug for baggagevognen inden overgivelsen, har vi ekstra nøgler I kan låne.

Udstyr

På vores egne sejlferier med familie, venner og børn har vi oplevet behov for:

  • En lille gummibåd til børnene og til at lægge anker ud
  • Autopilot
  • Gennaker
  • Kortplotter

Derfor er ovenstående, og meget mere, standardudstyr på alle vores både. Læs mere om standardudstyret ombord og muligheder for ekstraudstyr.