Nogle af vores kunder foretrækker at stikke en finger i vejret og sejle alt efter vinden hver eneste dag. Andre har planlagt en detaljeret rute hjemmefra.
Nogle elsker at komme langt omkring, nogle holder af nattesejllads og nogle holder af at lægge for anker. Børnefamilier holder ofte af korte stræk, hvor der også er rig plads til at nyde havnemiljøet og cykel- og gåture i naturen. For andre går ruten måske forbi oplagte fiskesteder eller på sælsafari.
Med andre ord: Der findes mange måder at sejle på, og der er heldigvis plads til det hele i de fantastiske danske farvande. Uanset hvad er det altid rart med inspiration.
Vi har, som alle andre, vores favoritsteder at besøge, når vi drager på sejlferie. Men som alle andre er vi også nysgerrige efter nye steder. Derfor vil der komme nye tips til steder, der er værd at besøge på siden her.
Turforslag
Vi har lavet tre turforslag, til jeres inspiration, når I selv skal planlægge jeres sejlertur.
Fyn og en tur til Samsø
Forslag til gode ture á 1 uges varighed. Vi har både forslag i nordgående retning til Samø og i sydgående retning til Det sydfynske øhav.
Læs om hele turen her: Fyn og en tur til Samsø
Sjælland rundt
Forslag til gode steder at lægge til, hvis I sejler Sjælland rundt. Det tager 1-2 uger alt efter, hvor lange stræk I tager.
Læs om hele turen her: Sjælland rundt
Aarhus – Ebletoft – Samsø – Anholt og Skærgården
Skal I på en længere tur på eksempelvis 3 ugers varighed, kan I se vores forslag til forskellige muligheder for et godt togt med udgangspunkt i Aarhus og de bugter, vige og øer, I møder på på vej nordpå.
Læs mere om hele turen her: Aarhus – Ebletoft – Samsø – Anholt og Skærgården
Et besøg værd
Her linker vi til vores egne reportager fra steder i Danmark vi mener er et besøg værd. Det kan være havne, ankerpladser, naturområder og andet. Vi opdaterer selvfølgelig listen løbende, efterhånden som vi kommer rundt i de danske farvande.
Reersø
Perlen et stenkast fra Kerteminde
Vi har besøgt Reersø, og vi kan på det varmeste anbefale Reersø som eks. den første havnedestination på vej ud eller den sidste havn på vej hjem til Kerteminde. Smuk natur, hyggelig havn og god mad. Læs mere i vores blogindlæg om Reersø.
Alt udstyr til planlægning og navigation
Vi har alt I skal bruge i planlægning af jeres rute og til sikker navigere ombord i alle vores både. Husk, altid at navigere efter papirsøkort!
Ombord i alle vores både er der:
- Nyeste version af søkort
- Transportørtrekant
- Kurslineal
- Stikpasser
- Blyanter
- GPS og bog med waypoints
- Kortplotter i cockpittet
- Havnelods